BØRGES VÆRELSE

Mindeudstilling for Børge Christiansen (1945-2023) - Digter og billedkunstner

"Børges værelse"

KUNSTSCENE præsenterer mindeudstillingen "Børges værelse" hos oplevelsesbutik LOOK & FEEL i Lohals.

Udstillingen kan opleves på udvalgte dage året rundt samt efter aftale: 26808938. I nærmeste fremtid holder vi dørene åbne:

7.-8. JUNI KL. 12.00-15.00
21.-22. JUNI KL. 12.00-15.00
28.-29. JUNI KL. 14.00-17.00
17. JULI KL. 10.00-12.00 +


Flere datoer tilføjes løbende.

Træd ind i et, på mange måder, personligt rum med kunstnerens effekter, ord og billeder.

Gå på opdagelse i den farverige og fantasifulde udstilling, der rummer tredimensionelle malerier, skulpturer og digte.

Få øje på ting du kender fra hverdagen, omformuleret til en del af et kunstnerisk udtryk.

Børge arbejdede bæredygtigt - forstået på den måde at han genbrugte gamle ting og sager som han fandt på gader og stræder og i containere.

Han gav tingene nyt liv i en billedlig fortælling. Ikke udfoldet på det klassiske lærred, men på alternative lærreder som f.eks. på et stykke nedfalden skiffertag- eller et spækbræt.


Opgaveark til dialogisk læsning - og løsning - inviterer børn og voksne til en stund med nærvær og fordybelse i rummet.

Kunstnerens stemme akkompagnerer udstillingen, trods det at han ikke er her mere.

I et videoportræt møder du ham, og kan høre ham fortælle om sin kunst og sin livshistorie.


  • Barndommen
  • Kunstakademiet
  • Atelieret
  • Kunsten
  • Samlergenet


Billedbøger med Børge Christiansens hjem, skulpturer, malerier og digte, kan også besigtiges på stedet.


Kombinér oplagt besøget med en tur ud i det blå bagefter.
Lån skraldesamler og -pose i butikken, for at gå på jagt efter tabte ting og sager. På gader og stræder, ved skov og ved strand.


En KREATIV TIME kan bookes i butikken herefter, så du kan skabe værker med de fundne genstande - helt i Børges ånd.


Børge Christiansen har ikke haft nogen særlig tilknytning til Langeland, os bekendt. Men idet KUNSTSCENE har til huse på Langeland, præsenteres udstillingen i første omgang her.

Vil du se mere?

Børge Christiansen er samtidig aktuel på udstillingen "De skøre, de skæve og de virk’li’ sjove" på Janus - Museum for samtidskunst (Vardemuseerne) En udstilling om at stå uden for og turde gå sine egne veje.

Enkelte værker vil være til salg hos butik LOOK & FEEL. Resten er i privateje.

Sæt kulør på din arbejdsplads

Efter endt udstillingsperiode hos butik LOOK & FEEL, vil en samling af Børge Christiansens værker blive tilbudt som vandreudstilling.

Som virksomhed eller institution vil du således kunne booke en Børge Christiansen udstilling i 2026 - med dertil hørende opgaveark og workshop.


Få indblik i kunstnerens professionelle virke ved at kaste et blik på hans udstillings-CV.

KUNSTSCENE har samarbejdet med Børge Christiansen i mange år (gennem det tidligere galleri Mortensen & Markman i København og ved Fuglsang på Lolland), og kan således fortælle en del om kunstneren.

Udstillingen kan opleves på udvalgte dage året rundt.

Se udstillingens åbningstider
på www.lookandfeel.dk

Tilbud til skoler og institutioner

Arbejd med kreativitet og bæredygtighed


KUNSTSCENE inviterer skoler
og institutioner, der arbejder
med det 21. århundredes
kompetencer, kreativitet
og bæredygtighed:

Book et skræddersyet besøg
til dit hold / din klasse og få
en herlig formiddag, efter-
middag eller aften, der
sammensætter oplæg,
udstilling, vandring
og kreativ workshop,
alt efter ønske.